Karpefiskeri
Priser på karpefiskeri
Er du på udkig efter en stor karpe, så er Nordvestsjællands Fiskepark det helt rigtige sted! I søen finder du både koikarper, spejlkarper, skælkarper og græskarper i mange forskellige størrelser, så du finder dermed ikke et bedre sted at fange en stor karpe på Sjælland.
Book fiskeplads
Fiskekort
Jo længere du fisker, desto billigere bliver timeprisen.
- Alle dage
Antal timer | 1 stang | 2 stænger | 3 stænger |
---|---|---|---|
12 timer | DKK 180,- | DKK 360,- | DKK 540,- |
24 timer | DKK 300,- | DKK 600,- | DKK 900,- |
36 timer | DKK 420,- | DKK 840,- | DKK 1.260,- |
48 timer | DKK 540,- | DKK 1.080,- | DKK 1.620,- |
60 timer | DKK 585,- | DKK 1.170,- | DKK 1.755,- |
72 timer | DKK 630,- | DKK 1.260,- | DKK 1.890,- |
Mandage, tirsdage, onsdage og torsdage, som ikke er helligdage, må du fiske med 1 ekstra gratis stang, hvis du betaler for min. 2 stænger.
Der må max bookes 3 stænger pr. person.
Regler for karpefiskeri
- Alt karpefiskeri er CATCH & RELEASE.
- Karpefiskeri må kun praktiseres på pladserne 1-11.
- Kun fisk under 40 kilo må håndteres på land, og de skal placeres på en passende afkrogningsmåtte / vejeslynge.
- Fiskene må aldrig løftes over knæhøjde, og det er strengt forbudt at stå op med fisken! Al transport over land (fra vandkanten til afkrogningsmåtten) skal ske i vejeslynge eller knudeløst landingsnet.
- Fisk over 40 kilo må IKKE tages på land, men SKAL håndteres i vandet.
- Fisk må kun vejes i vejeslynge.
- Ingen opbevaring/sacking af fisk. Genudsætning skal ske hurtigst muligt efter fangst. Ved fejlkrogning skal fisken afkroges i vandet og genudsættes nænsomt.
- Der må kun fiskes med modhageløse enkeltkroge i str. 6 - 4/0. Det er strengt forbudt at bruge cirkelkroge.
- Kun én krog pr. stang.
- Slaglinen skal være minimum 2,5 meter lang og i et coatet materiale eller tyk nylon, som ikke kan skade fisken. Vi anbefaler ”Black Cat Front Zone Leader” med en brudstyrke på 100 kilo eller tilsvarende.
- Hovedline samt forfangsline mellem krog og slagline skal være minimum 0,35 mm fletline eller 0,40 mm nylonline.
- Det er tilladt at bruge baitboat.
- Der må maksimalt fodres med 2 kilo foder pr. blok pr. døgn.
- Agnfisk kan købes i servicebygningens fryser. Medbragte agnfisk skal have været frosset i mindst 48 timer. Ferske ørreder fra søen må bruges som agn, men ellers er det ikke tilladt at fiske agn i søen.
- Ved skader på fiskens krop eller mund ringes til søens ejer på 22439843.
- Det er tilladt at slå brolly, bivvy og lignende op ved søen.
- Vi anbefaler stænger på 10-13 fod med en testkurve på minimum 3,0 lbs.
- Kraftige hjul med stor spole anbefales.
- Affald smides i de opstillede skraldespande.
- Det er kun tilladt at lave bål i grill eller de opsatte bålfade.
- Ingen badning i søen.
- Hunde skal holdes i snor.
- Ingen musikanlæg.
Såfremt reglerne ikke bliver overholdt, kan det resultere i et erstatningskrav, bortvisning og politianmeldelse.
Arter
Her kan du se de forskellige arter, der udsættes i Nordvestsjællands Fiskepark. Søen rummer en smuk bestand af store koikarper, spejlkarper, skælkarper og græskarper i forskellige størrelser.